Informatikken
― en blog om informatik/datalogi i skolen

Skattekisten - et micro:bit projekt

Foto: Troels Hoffmeyer - Klargøring før præsentation, 14. maj 2018

I mandags var det tid til sæsonafslutning i Coding Pirates afdelingen her på Datalogisk Institut. Det sidste halvår har jeg undervist et hold på 9 børn i micro:bit, sammen med Troels Hoffmeyer der også er frivillig i Coding Pirates. Det endelige projekt som børnene præsenterede i mandags, var en skattekiste udstyret med en micro:bit, som blev låst op ved at man løser puzzles og gennemfører spil på en række andre micro:bit’s rundt i lokalet.

Konceptet var inspireret af de såkaldt Escape Room’s, som vi frivillige tog ud og prøvede et af i december måned. Vi startede med at få idéen at børnene selv skulle designe deres eget Escape Room, og finde på de forskellige puzzles der skal til, før man kan komme ud af rummet. Det blev så i bedste Coding Pirates stil lavet om til en skattekiste, hvor børnene skulle bygge en række micro:bit projekter der tilsammen skulle åbne kisten, når andre børn har fået løst opgaverne. Puzzles og spil i det endelige projekt har børnene på micro:bit-holdet selv lavet, og når hver puzzle blev løst blev det sendt til en central micro:bit, som til sidst fortalte hvordan man åbnede skattekisten (en almindelig kode-hængeløs). Den centrale micro:bit blev også programmeret af en af børnene. Da skattekisten skulle præsenteres for de andre hold, fyldte vi den med slikkepinde og flødeboller.

Skattekisten

Det der virkelig adskiller skattekisteprojektet fra mange andre micro:bit projekter, er at det lever op til følgende tre design guidelines for gode læringsprojekter, som er fremsat af hhv. Seymour Papert og Mitch Resnick fra MIT Media Lab:

  • Low floor - det skal være nemt for begynder at komme i gang.
  • High ceiling - det skal være muligt at udvikle sig og fordybe sig i mere og mere sofistikerede projekter
  • Wide Walls - en lang række af forskellige indgangsvinkler og projekter skal være muligt, så barnet kan tage udgangspunkt i sin egen passion/interesse

Mitch Resnick bruger også disse guidelines som en måde at forældre kan evaluere det legetøj de køber til deres børn og hvordan skoler og lærere kan evaluere potentialet i en læringsteknologi før de køber.

“Ask not what the child can do for you, ask what your child can do with the toy.” - Mitch Resnick, Lifelong Kindergarten, 2017

Jeg vil beskrive hvordan de tre guidelines opfyldes af skattekisteprojektet nedenfor.

Low floor

At en læringsteknologi eller et læringsprojekt har “low floor” betyder at det er nemt for begyndere at komme i gang, så man hurtigt kan få en succesoplevelse. I skattekisteprojektet er det simpleste projekt at micro:bitten sender signal om at opgaven er løst, bare ved et enkelt tryk på en knap på micro:bitten, som i følgende eksempel:

Når den centrale modtager har modtaget koderne fra de forskellige micro:bit’s “åbner” den kisten.

Så simpelt et projekt gør det nemt at få lavet noget der virker. Derefter handler det mere om at finde på, afprøve forskellige typer af puzzles, udvide eksisterende puzzles og afprøve dem igen.

High ceiling

Seymour Papert anbefaler at man lader børnene arbejde på projekter der har “højt til loftet”, på den måde forstået, at de kan lave mere og mere avancerede projekter, og hele tiden arbejde videre og finde på nye idéer der kan bygges oven på. Sådan er skattekisteprojektet, for der er ingen grænser for hvor avancerede micro:bit konstruktioner man kan lave, hvis eneste begrænsning er at de til sidst skal sende en kode til den centrale micro:bit. Vi kunne have fortsat projektet over i meget mere avancerede konstruktioner end vi gjorde, og vi kunne have valgt at flytte børnene over i at programmere deres micro:bits i Python eller JavaScript, hvis de nåede der til.

Det står i kontrast til en måde at undervise på, hvor eleven skal løse opgaver der kun har ét rigtigt svar, og hvor der ikke er noget interessant ved opgaven efter den er løst. Sådan er det at bryde ud af et Escape Room, når du først er ude er alt det sjove overstået. Men at designe et Escape Room, det kan man bruge dage og uger på!

Video: Pieter Vancraeyveld - pirater afprøver et puzzle

Wide walls

Endelig så har skattekiste-projektet også det karaktertræk at der er “wide walls”. Projekter skal kunne tilgås med fokus rettet på forskellige dele, eller af børn der kommer med vidt forskellige interesser, så lige meget hvilket barn der kommer, så kan det komme til at tale ind til deres passion. I skattekisteprojektet er der ingen kobling mellem de forskellige delprojekter, og de forskellige børn kan derfor gå i vidt forskellige retninger. Der er undervejs i løbet af foråret blevet eksperimenteret med musik, fugtighedssensorer, små computerspil, quizzer (med to svar muligheder), hukommelsesspil, et fysisk spil der kræver fingernemhed og koncentration, samt et der kræver kondition. Det blev bl.a. til et hørelære spil, hvor man skal gætte om to toner der bliver spillet i rækkefølge går op eller ned i skalaen og et spil hvor man skal “gætte en prik” ud fra ledetråd. Et barn ville hellere lave nogle klassiske “analoge” gåder, som i en klassisk “skattejagt”. Det fik han også bare lov til.

Reflektioner

Det var fantastisk at se børnenes idéer helt fra starten og deres engagement i projektet, men vi havde samtidig mange udfordringer med at vejlede så mange forskellige projekter, der vokser i hver sin retning fra gang til gang. Nogle børn fik derfor meget mere ud af det end andre, da de var bedre til at holde sig selv beskæftiget og prøve forskellige ting af.

  • Et projekt startede ud med at være for svært. Vi skulle have gennemskuet projektet var for svært at starte med, og fundet et mellemtrin. I stedet endte det med at barnet der sad med det måtte give op og så starte forfra på et mindre avanceret projekt.

  • Et par børn blev hurtigt færdige med deres projekter, og vi var ikke gode nok til at stimulere deres kreativitet til at bygge videre på projektet. De børn var ofte rigtig dygtige, så havde vi brugt mere tid på at hjælpe dem til at finde på et bedre projekt, ville de sikkert selv kunne have bygget meget af det på egen hånd.
  • Et af børnene var der ikke de første 3 uger, hvor vi gennemgik det basale omkring micro:bit igennem forskellige mindre projekter (afkoblet fra skattekisten), hun var derfor bagud da vi gik i gang med skattekisteprojeket. Hun endte dog alligevel med at få en fin rolle i projektet, ved at i stedet at lave et musikprojekt der spillede “Pirates of the Carribian” temaet på en micro:bit.

  • Vi skulle have holdt flere løbende funktionstests og brugertests, så børnene havde fået større forståelse for om deres projekter også var tilstrækkeligt nemme for andre børn at løse og forstå. Det endte med at den ene opgave aldrig blev løst, da vi præsenterede det for de andre børn i mandags, hvilket gjorde at vi måtte afbryde projektet og lade dem bryde skattekisten op alligevel.

Det kunne være interessant at se projektet afviklet af undervisere med lærerbaggrund, som måske har stærkere kompetencer i at styre børnene i den rigtige retning og spotte når de er mangler den ene eller den anden form for støtte i deres process.

Jeg kan i øvrigt anbefale online kurset Learning Creative Learning og den tilhørende bog Lifelong Kindergarten af Mitch Resnick, der går meget mere i detaljer med low floor/high ceiling/wide walls, den iterative læringsprocess med mere.

Skattekisten fremstilles

Skattekisten åbnes

comments powered by Disqus