Hvis jeg var fondsdirektør...

I sidste uge var jeg i min egenskab af næstformand i Coding Pirates inviteret til inspirationsseminar hos Villumfonden, der er ved at forberede deres strategi for puljen “Børn, unge og science”. Det var et rigtig godt arrangement, som jeg vil rose Villumfonden for at afholde, og det virkede til at Villumfonden allerede var på rette spor.

Jeg var blevet om at holde et oplæg hvor jeg skulle besvare spørgsmålet:

“Hvis du skulle dele en stor pose penge ud, med det formål at  styrke børn og unges interesse for naturfag. Hvad ville du så bruge  dem på?”

Her følger mine forberedelses noter.

Hvad er Coding Pirates? Hvordan underviser vi?

Coding Pirates er en landsdækkende frivillig organisation, hvor vi giver børn og unge mulighed for at skabe og være kreative med teknologi og lære hvordan teknikken bagved virker. Når jeg underviser i Coding Pirates sammenhæng går jeg efter en tilgang hvor børnenes egne idéer og interesser definerer hvor vi skal hen. Det kan ofte blive en udfordring med mange forskelligartede projekter, men det giver høj motivation blandt børnene. Før man kan gå i gang med de mere frie projekter har børnene dog behov for at blive klædt på, så der minder vores undervisning om klassisk skoleundervisning, men efterhånden som de lærer en ny teknologi bliver de mere frie og kan selv definere de projekter de vil arbejde på, hvor vi voksne pirater kan tage en mere støttende rolle.

Hvorfor er det vigtigt at vide noget om digital teknologi? Hvad er målsætningerne?

For det første er det demokratisk nødvendigt som forbruger og vælger at vide lidt om hvordan digitale teknologier fungerer og bliver til. Det ser jeg som det mest grundlæggende argument. Derudover er der mere politiske målsætninger om styrket innovationsevne, at flere vælger en IT-uddannelse, da vi kommer til at mangle IT-folk i fremtiden, og at give alle lige muligheder for at få den viden. Her tænker jeg på pigerne, minoriteter, men også drenge der bare har føler det ikke er inden for deres interessesfære.

Målsætninger

  • Alle får en indsigt i hvordan digitale teknologier fungerer, så de kan træffe demokratiske valg som forbrugere og som vælgere
  • Styrket innovationsevne blandt næste generation
  • Flere unge til at vælge en IT-uddannelse
  • Flere piger og minoriteter til at vælge en IT-uddannelse

Hvordan giver vi endnu flere interessen og lysten for at lære naturfag?

Jeg har kun fået 5 minutter til oplægget og jeg vil derfor fokusere på den sidste målsætning. Jeg har nemlig på fornemmelsen at løsningen på hvordan vi får vakt interessen hos pigerne, også kommer til at få endnu flere drenge med og en ændret undervisningsform, hvor kreativitet/design/innovation spiller en større rolle.  Historisk set var det pigerne der var de oprindelige programmører, men over tid ændrede kulturen sig og PC’er blev markedsført til drenge. Opgøret med den kultur handler i min optik ikke om indsatser specifikt målrettet pigerne, men at bløde op så informatik/datalogi/IT/programmering skal anses som et bredere fag - et fag der strømmer igennem alle de andre fag, ligesom det man lærer i dansk-faget bruges i alle de andre fag. Det handler ikke om at vi skal finde på et nyt navn (fx “teknologiforståelse”) for at gøre det spændende, men en ændring i selve måden vi underviser.

For at brede opfattelsen af faget ud, og for at nå et bredere interessefelt, så vil jeg opfordre til at man ser bredere end kun på hvad man kan gøre inden for naturfagene, som denne pulje lægger op til, men også ser på hvordan digital teknologi kan være en del af håndværk/design, dansk, historie, gymnastik. Hvis dem der har deres hovedinteresse i et af de andre fag kan se hvordan datalogi og programmering kan være en del af deres interesse, har de større tilbøjelighed til at finde det interessant.

Man kan tilføje elektronik til produkterne i håndværk/design, børnene kan fortælle historier i computerspil og bruge det som et medie i dansk eller historie frem for at skrive stile, man kan opfinde nye former for fysiske lege/spil/orienteringsløb i gymnastik der involverer bluetooth beacons m.m.

Hvor vil jeg sætte pengene?

  • Indsatser i alle fag i folkeskolen, ikke bare matematik/teknologi/naturfag. Fx dansk, kristendom, gymnastik, kreative fag – for at få fat i børnene via deres forskellige interesser.  
  • Invester i arrangementer/mødesteder hvor projekter kan vises frem: makerfestivaler for børn, programmeringskonkurrencer der ikke kun handler om robotter eller computerspil, fx konkurrencer med temaer som kunst, smart cities, digitale løsninger til deres skole. Det kunne også være online fællesskaber hvor børn og unge kan dele sine projekter og vise hvor seje de er.  
  • Ingen investeringer i teknologi uden menneskelige ressourcer til implementering/integrering i fagene (det gælder både software og hardware). Et makerspace er ikke noget værd, uden en fast medarbejder der løbende kan sætte børn/voksne i gang med at bruge maskinerne.  
  • Sørg for at didaktikere/pædagoger samarbejder med fagfolk fra universiteterne (dataloger, softwareingeniører etc.), når i støtter projekter. Begge fagligheder skal på spil og der skal sikres godt samarbejde.  
  • Forskning: Hvordan får vi teenagerne til at se en identitet som “maker”/programmør/datalog eller en afart deraf? I Coding Pirates mister vi dem ofte allerede ved 13-14 års alderen.